lørdag den 11. oktober 2008

Farverne

Som jeg har skrevet tidligere, spiller farverne en rolle i grønlænderdragten. De fleste får deres grønlænderdragt til deres konfirmation. Unge pigers grønlænderdragt er oftest rød. Meget rød. Stoffet under perlekraven er meget ofte i silke, men fint viscosestof eller bomuld, kan også gøre det. Unge piger får en meget rød og børns stof kan være helt ovre i det lyserøde, hvor ældre kvinder, ofte kvinder, der er blevet bedstemødre eller som har nået en vis og respektabel alder får skiftet stoffet ud i en mørkere rød farve, dyb bourdoux, lilla eller sågar blå. Der tages naturligvis højde for perlekraven, som man ofte beholder hele sit liv, - bæreren og resten af dragten.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kære Dorthe!

Jeg har tilbragt en dejlig lørdag formiddag med at nyde dine billeder og tekster om grønlænderdragten.
Midt i firserne var jeg til min barnebarns konfirmation i Ammasalik kirke, hvor de grønlandske piger og drenge var i deres grønlænderdragter.
Et helt fantastisk syn i den smukke smukke kirke, den er femkantet i grundarealet, udstyret med grønlands kunst. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.
Og i dag har jeg så nydt din beskrivelse og nærbillederne af dragten, som jeg opfatter som udtryk for en uendelig stor kulturel rigdom.
Laver du en tilsvarende beskrivelse af mandsdragten?

Jeg har også været inde på Thue Christiansens hjemmeside.

Næste sommer vil jeg bruge på at opsøge udstillinger her i Syddanmark om grønlandsk kunsthåndværk.
Det med moskusuld lyder spændende.
Mange hilsner fra Tonni

Dortheivalo sagde ...

Det glæder mig virkeligt meget, at du har fundet glæde og fornøjelse i min blog, og nydt billederne. Thue Christiansen er den dygtigste grønlandske kunstner nogensinde, syn's jeg og ikke nok med at han er dygtig så er han innovativ, nytænkende, anderledes, legende..jamen jeg er bare fan af ham, men jeg har ikke noget som helst som han har lavet (udover et grønlandsk flag).
Jeg ønsker dig rigtig god tur rundt på udstillinger i Syddanmark for at se grønlandsk kunst.
(jeg ved ikke om jeg får lavet med mændenes? Måske?)
Mange hilsner Dorthe