lørdag den 11. oktober 2008

Kamikkerne

Den nederste del af grønlænderdragtens kamikker består af en yderkamik,

der ikke er særligt høj. Den går til under knæet. Der er uskrevne regler for hvor meget hver del af grønlænderdragten skal fylde..fx. perlekraven, perlemanchetterne, og også kamikkerne. Mellem inder og yderkamikken lægges en stor tot tørt langt græs, der isolerer og som gør at det er lidt blødere at gå i kamikkerne.

I de allerfleste tilfælde er kamikken på grønlænderdragten opbygget som den jeg her viser, men nogle enkelte og desværre forsvindende få, har kamikker, der er røde og noget anderledes opbygget. De røde er forebeholdt de ældre kvinder med en vis alder. Dem, som både mine søstre og min mor har,

er hvide.

For at de altid kan forblive hvide,

er det vigtigt at sælskindet er behandlet rigtigt lige fra starten af. For eksempel er det vigtigt at al spæk og fedt er omhyggeligt fjernet fra skindet lige fra starten af, så skindet ikke gulner med tiden. Man tager den hvide yderkamik af og hænger den/dem ud i solen i klar, hård frostvejr og bleger dem engang i mellem. På den hvide yderkamik er der ligesom på skindbukserne, de

smukkeste skindbroderier.

Det er et utroligt stort og tidskrævende arbejde,

der indebærer et kæmpestort forarbejde

inden man overhovedet kan komme igang med det pillearbejde,

det er at brodere på denne måde..først fanger man en sæl...og så...der findes en lille bog om emnet, men det kræver erfaring, erfaring og atter erfaring, at kunne lave det smukt

og det kræver selvdisciplin ikke at sjuske sig igennem.

Desværre er der kun ganske få kvinder heroppe, der laver skindbroderi/avittat i dag.

(På denne utroligt inspirerende og smukke side kan du se hvordan avittat også kan og bliver brugt, og jeg vil senere fotografere de forskellige ting, som min mor, min søster og jeg har med avittat på) Sålen er igen lavet af noget andet sælskind, som er tykkere og det er et helt kapitel igen for sig, for sålen skal også til festkamikkerne syes flot og ordentligt på med flotte rynker

og man har dertil en bendims/redskab, som har et navn, som jeg ikke kan huske lige nu (som jeg ikke har og derfor ikke kan vise) og overalt både på "den blødere" del af dragten og på de "hårdere" dele af dragten, skal der syes med fine, små og sirlige sting. Nedenfor stingene på forsiden af mine kamikker.

Det kræver øvelse at gå i sin grønlænderdragts kamikker, lige som det også kræver øvelse og erfaring at gå i sylespidse og høje stilletter, skal man kunne gå i sin grønlænderdragt med ynde og stil, for skindene er ikke garvede og derfor til dels stive

5 kommentarer:

Karen S sagde ...

Jeg har altid været vild med grønlænderdragtens kamikker og derfor er jeg virkelig taknemmelig for denne smukke gennemgang.
Det er en meget interessant og smuk fremlægning du har lavet!
Kh Karen S

Úr Kulluni sagde ...

Superfint mønster og sikken et håndværk. Tak for at du deler. Mvh

Dortheivalo sagde ...

Tak fordi du vil se, Úr Kulluni. Det er rart at nogen finder glæde i det, som jeg har lavet

Dortheivalo sagde ...

Tak fordi du vil se, Úr Kulluni. Det er rart at nogen finder glæde i det, som jeg har lavet

Lone Mikkelsen sagde ...

Du kan se billeder på min af den dims til kamikker